Babyen der ikke havde googlet sig frem til Helen

Babyen der ikke havde googlet sig frem til Helen

20. november 2020 0 Af Line

Torsdag i sidste uge var en rigtig lortedag. Ikke sådan en standard lortedag men mere sådan “fuck-shit-fuck”! Natten havde nemlig slået rekord og ikke en god en af slagsen. Nej, det var en lortefucking dårlig rekord! Zoey vågnede hele tiden og det er lettere at snakke om hvor mange søvnstræk end opvågninger, hun havde! Sådan en nat!

Det resulterede i mig, der græd midt nat, mig, der ikke kunne huske hvordan man tisser, da jeg stod op og så 3 kæmpe store crazy panikangstanfald i løbet af morgenen. FUCK!

Hele dagen var bare virkelig ubehagelig! Jeg kunne ikke rigtig rejse mig fra sofaen og når jeg endelig stod op, vaklede mine ben under mig. Det føltes mest som 1000 lastbiler, der havde kørt over mig!

Det er i hvert fald sådan, at jeg ville beskrive det, hvis jeg IKKE havde haft en fødselsdepression!

For følelsen i kroppen og i sindet efter en crazy nat var skræmmende men ingenting i forhold til hvor skræmmende meget det mindede mig om nærmest alle dage på barsel med Molly!

Her vender vi tilbage til de tre angstanfald! For det var helt sikkert derfor de kom! Jeg blev så uendeligt bange for, at følelsen i kroppen var tegn på, at jeg igen var ved at få en fødselsdepression. Så hele torsdagen sagde jeg for mig selv: “Det er bare én dårlig dag! Det er bare én dårlig dag!”

Det var virkelig bare en lortefucking dårlig dag efter verdens mest lortefucking nat! Faktisk er der mange af dem lige nu. Zoey har nemlig helt sikkert ikke googlet “Hvornår sover babyer igennem?” og fået den aldrig pragmatiske Helens svar frem på skærmen. For så ville hun jo have sovet igennem i 3 måneder og 5 dage nu! Det gør hun ikke! Og så vågner hun også hver 45. minut hele aftenen og til de fleste af hendes lure om dagen!

I virkeligheden var det ikke bare én dårlig dag, men det er mange dårlige nætter, der bliver til dårlige dage lige nu. De har varet i et par uger nu men det er stadig ikke det samme som, at jeg har en fødselsdepression. Det er vigtigt at huske mig selv på selvom det er endnu vigtigere at huske, at det kan blive til en depression! Søvnmangel er ikke for sjov og jeg kan virkelig mærke, at jeg skal bruge alt, hvad jeg nogensinde har fundet ud af virker for mit sind for, at det kun bliver ved træt glemsom mor, der spiser lidt for meget sukker!

Noget af det der virker og som jeg trænger til er alenetid! Så i morgen har jeg fået “lov” til at arbejde (ja, arbejde uforstyrret er nærmest som en aleneferie til Bali), imens de tre andre tager på tur! Yeah! Der er også kun 13 dage til Mathias skal holde barsel igen og kun 10 dage til december!

Så alt er godt! Det er bare en lortefucking søvnløs fase!