Vuggestue, dagpleje eller ?

Vuggestue, dagpleje eller ?

29. september 2020 0 Af Line

Zoey nærmer sig 8 måneder. Derfor har jeg det sidste stykke tid besvaret spørgsmålet “Hvornår skal Zoey starte i vuggestue?” mere end en håndfuld gange. De fleste børn i Danmark starter nemlig i vuggestue/dagpleje når de er 10,7 måneder (vuggestue) og 9,7 måneder (dagpleje).

Hvad andre gør med deres børns pasning, er jeg fuldstændig ligeglad med!

Jeg kan bare ikke forestille mig, at Zoey ville skulle starte i vuggestue om knap 4 måneder. Derfor har vi besluttet, at hun skal være hjemme hos mig et stykke tid endnu. Det store mål er, at jeg skal arbejde hjemmefra og ha’ hende hjemme med mig indtil hun skal i børnehave. For ikke at blive helt modløs, hvis den plan slet ikke holder, har jeg delmål! Det første delmål er at vi skal hen til et år, hvilket jeg tænker ikke bliver noget problem. Hun er jo stadig så afhængig af mig, at jeg slet ikke kunne forestille mig, at jeg får lyst til at sende hende afsted i de næste måneder. Det næste delmål er, at hun skal blive 1,5 år, hvilket er den alder Molly havde da hun startede. Og så er der 2 år og så selvfølgelig det store mål: 3 år!

Hvorfor har vi så valgt det? Hvorfor ikke bare vælge deltid i en vuggestue eller en sød og rar dagplejer?

Vi har først og fremmest valgt det, fordi det ganske enkelt føles mest rigtigt for os. Da Molly var lille, var det ikke en mulighed for mig at ha’ hende hjemme. Både fordi jeg havde et studie, der bankede på efter et års tid og fordi jeg ikke havde særligt meget psykisk overskud. Så derfor har jeg i lang tid haft et ønske om at være mere hjemme med Zoey. Det har også allerede givet en masse ro at vide, at der ikke er en hård bagkant for min tid hjemme med hende.

En anden grund til at vi gerne vil, at hun skal starte senere er alle de dårlige og virkelige dårlige erfaringer, jeg har gjort mig i alle de vuggestuer, jeg har været vikar i. Først og fremmest er mit klare indtryk, at man ret hurtigt bare opgiver de mindste børn i vuggestuen og derfor mest bare lader dem sidde alene i sandkassen/på gulvet, fordi de simpelthen kræver for meget. Samtidig passer de jo med deres særlige behov for mad, søvn og kontakt slet ikke ind i det samlebånd som alle vuggestuer bliver nødt til at være!

Og så er der de virkelig dårlige oplevelser, hvor kulturen i insitutionen er så fucked, at det er normalt at snakke rigtig grimt til og om børnene. De oplevelser har jeg heldigvis haft få af. De dårlige oplevelser derimod er der overalt – børn, der haft lort i bleen lidt for lang tid, grædende børn, børn, der ikke bliver hørt og sure voksne. Selvom at jeg er sikker på, at 99% af alle pædagoger gør alt, hvad de kan, så er normeringen bare så dårlig at sådanne nogle ting sker.

Det er netop grunden til, at vi ikke bare har valgt at sende hende afsted få dage om ugen eller med korte dage. Jeg vil simpelthen ikke et byde et så lille barn ikke at få dækket sine behov, når de opstår.

Hvilket også er grunden til at vi ikke vælger en dagplejer. Jeg er sikker på, at det også er de fleste dagplejemødre, der gør alt hvad de kan for at gøre det så godt som muligt. 1 voksen alene til 4/5 børn er bare ikke godt nok til mit barn! For jeg ved selv, hvor hårdt det er at være 1 voksen alene til et barn. Så jeg kan slet ikke forestille mig, hvor stressende det må være at være alene med 4 eller 5 børn. Udover at det må hårdt for dagplejeren så er det jo børnene, der i den grad betaler prisen for det.

Så jeg er så glad for vores beslutning om at lade Zoey blive hjemme lidt længere tid og mere end taknemmelig for, at vi har indrettet vores liv så at det ret nemt kan lade sig gøre!

Læs også det her indlæg, hvor jeg fortæller om vores valg af skole til Molly.