Fucking frustrerende fantastisk barsel!

Fucking frustrerende fantastisk barsel!

9. juli 2020 0 Af Line

Det er blevet sommerferie! Molly har fri fra skole indtil starten af august og Mathias er i sin første uge af 4 ugers ferie.

Jeg tænkte derfor, at det var passende at se tilbage på de første knap 5 måneder af Zoeys liv og dermed også de første måneder af min “barsel”. Altså det bliver jo aldrig rigtigt barsel, når man er selvstændig men lad os bare kalde det barsel.

Allerede inden Zoey overhovedet var inde i maven, havde vi aftalt, at Mathias skulle holde 2 måneders barsel og så bruge resten af sine betalte uger til at gå ned i tid i en periode.

Så det gjorde han altså indtil en vis virus kom forbi og sendte os alle sammen ind i et vi-må-ikke-lave-andet-med-vores-børn-end-at-hjemmeskole-dem-derhjemme-og-kun-derhjemme-helvede.

Søde Mette F. annoncerede det lige som der var gået en måned af vores fælles barsel. Det ironiske er, at jeg lige den onsdag, havde nået at tænke: “Så nu har jeg ikke så ondt mere og vi er ved at finde en rutine. Så nu begynder den hyggelige del af vores barsel” Sådan er livet så sjovt nogle gange. HA HA HA!

Så i gang med en ny rutine med en baby på 1 måned og en 6-årig, der har energi som havde hun brugt hele sit liv på drikke en kombi af kaffe og Red Bull. De første dage på barsel/coronaferie var fucking hårde men efter en lille uges tid blev det også hverdag og vi begyndte at være meget taknemmelige for ikke at skulle jonglere to fuldtidsjobs og hjemmeskole ligesom de fleste andre forældre.

Da Zoey var cirka 2 måneder, startede Molly i skole igen og Mathias’ barsel var slut og gik i stedet over i hjemmearbejde.

Og så var vi pludselig to!

Den første måned med Mathias hjemme, men de sidste 1,5 måned inden sommerferien helt alene hjemme og det er faktisk gået meget godt. Det har været vildt (dejligt) at opleve en barsel, hvor angst og depression ikke fylder det hele.

På trods af at den her barsel er så meget lettere, synes jeg stadig, at det er en virkelig intens tid. Det er kedeligt, frustrerende, bittert, ensomt og søvnigt at være på barsel men det er samtidig også helt fantastisk, livsbekræftende, empowering (hey, man holder jo ligesom et andet menneske i live), sjovt og hyggeligt. At barsel rummer alle de ting på en gang er ikke en gang det mest crazy og intense ved det. Det er, at man på cirka en time kan nå alle de her følelser igennem. Det er fucking intenst!

Selvom at jeg synes, at barsel er hårdt (og også var det med Mathias hjemme), har jeg alligevel følt en form for skam over, at vi var to herhjemme de første måneder. Jeg aner ikke hvorfor men det er ligesom, at det burde have været hårdere for mig! Måske fordi vi mødre er så utroligt gode til at skulle være martyr-agtige. Og det orker jeg bare slet ikke! Jeg har fået børn med en, der også gerne ville ha’ børn, så undskyld mig, hvis jeg da selvfølgelig regner med, at han også skal tage del i barslen så mit liv med baby bliver det lettere.

Hvis Mathias var taget afsted på arbejde efter 14 dage, så ved jeg seriøst ikke hvordan jeg rent fysisk skulle have klaret det, fordi jeg stadig havde så mange smerter og kunne så lidt efter to uger. Det var bare det fysiske som jo er tilbage til det normale i dag men det psykiske er en helt anden sag! Jeg ville stadig gerne, at Mathias skulle holde barsel med mig selvom, at Zoey er næsten 5 måneder og jeg nyder virkelig, at han er hjemme i en måned lige nu på ferie.

For jo, jeg kan sagtens klare det selv men jeg synes stadig, at det er virkelig virkelig rart at kunne dele frustrationerne og glæderne, når de er der i øjeblikket og ikke 6 timer efter som et referat.

Det er også derfor, at jeg synes, at det er så crazy, at det virker til at det stadig er forventningen, at vi mødre klarer alt med baby bare 14 dage efter at have gennemgået 9 måneders forandring, der er afsluttet med en sindssyg både fysisk og psykisk oplevelse. Så er det forventningen, at vi står der med et ødelagt underliv/ opskåret mave, ømme bryster og en baby på armen imens vi siger “Ha’ en god dag, skat!” og så snart baby endelig sover, bruger tiden på at støvsuge, rydde op og vaske tøj, for “Far er jo træt, når han har været på arbejde hele dagen!”. Hvem sagde 1950’erne?

Jeg synes, at vi skylder både forældre og børn at ændre vores barselskultur. Så lad os få en ny barselskultur, hvor der er nok barsel til at begge forældre kan være på barsel samtidig og hvor det at være på barsel bliver set som det vigtige arbejde det er! Og så en endnu større opfordring til dig, der er på barsel lige nu: FUCK oprydning og vasketøj! Tag dig af det vigtigste i verden: dig selv og din baby. Så sov, spis kage, se fjernsyn og slap af, når din baby sover. Hvis baby nærmest aldrig sover, så sender jeg dig en masse kærlighed, for det er ikke for sjov!