Zoeys fødsel: Del 2: “Let’s get this party started!”

Zoeys fødsel: Del 2: “Let’s get this party started!”

26. marts 2020 0 Af Line

Det her er anden del af beretningen om Zoeys fødsel. Første del er her.

Torsdag morgen klokken 11 møder vi op på Skejby, hvor jeg skal sættes i gang. Vi fornemmer hurtigt, at der er travlt og vi kommer da også til at vente. Omkring klokken 12.30 bliver vi kaldt ind, hvorefter jordemoderen går ud igen. Vi venter lidt mere, inden hun igen kommer meget stresset ind. Lige efter bliver hun dog kaldt til et kejsersnit, hun tørrer min mave af for noget gele, hun aldrig nåede at putte på og går så igen. Inden hun går, får vi besked på at møde på fødegangen 13.15, hvor vi bliver lovet at de finder tid til mig.

Så vi går en tur rundt på Skejby og ender ved kantinen, hvor vi spiser chips og deler en Pepsi Max. 13.15 er vi tilbage ved fødegangen, hvor vi igen venter lidt inden vi endelig kommer ind og de begynder at køre en CTG. Her fornemmer vi også stressen, da jordemoderen tager telefonen midt i, at hun er ved at undersøge mig indvendigt. Jep, det var en smule akavet.

Undersøgelsen viser til min skuffelse, at de ikke bare kan tage vandet og derfor skal jeg sættes i gang med de frygtede angustapiller. Jeg har frygtet den form for igangsættelse, fordi jeg har hørt historier om langtrukne igangsættelser, der er endt i vestorm, en masse indgreb under fødslen som så til sidst er endt ud i kejsersnit. Jeg er dog også så utålmodig og klar til at føde, at jeg tager den første pille kl. 14.30 inden vi tager hjem med besked om, at jeg skal tage en pille hver 2.time indtil jeg går i seng og møde derude igen dagen efter kl. 09.00.

Jeg har døjet med plukveer den sidste måned af graviditeten men i løbet af aftenen bliver de værre og jeg går i seng helt overbevist om, at jeg vil vågne med rigtige veer på et tidspunkt. Og det gør jeg også. Altså vågner dog uden veer men med en fyldt blære. Så jeg går tilbage i seng skuffet og forberedt på at skulle ha’ flere piller dagen efter.

Morgenen kommer og det samme gør plukveerne, som langsomt begynder at være regelmæssige. Vi kører Molly i SFO og imens jeg venter i bilen, siger jeg højt for mig selv: “Jeg er klar til at føde, jeg er klar til at føde, jeg er klar til at føde.”

Ude på Skejby er der heldigvis mere roligt end dagen før og vi kommer hurtigt ind. Jeg skal ha’ kørt CTG igen og imens den kører kan jeg mærke (og Mathias kan se på skærmen), at mine plukveer nu er helt regelmæssige. Imens jeg ligger der, kommer der pludselig en læge ind og siger, at hun lige vil give mig resultatet af blodprøverne fra tidligere på ugen. Det viser sig, at jeg har haft lussingesyge og det kan være grunden til den lidt øgede mængde fostervand. Jeg bliver selvfølgelig bekymret men hun forsikrer os om, at lussingesyge åbenbart kun er farligt at få tidligt i graviditeten og de har kigget på blodprøver fra uge 12, der viser at jeg ikke havde det der. Vi finder så senere ud af, at det har været på Mollys skole i januar, hvor jeg også blev testet for svangerskabsforgiftning på grund af, at jeg havde det dårligt og havde protein i en urinprøve. Så det er sikkert der, at jeg har haft det.

CTG’en er kørt færdig og de regelmæssige plukveer betyder heldigvis, at jeg ikke må få flere piller så jordemoderen mærker på mig indvendigt, laver en hindeløsning og kan derefter mærke, at jeg er 2 cm åben. Hun har dog brug for at snakke med sin supervisor for at høre hvad der så skal ske, når jeg ikke må få flere piller på grund af de regelmæssige plukveer.

Hun kommer tilbage med en overraskende besked om, at hun både har snakket med sin supervisor og min jordemoder og begge synes, at det er en god ide at tage vandet. Jeg er overrasket, fordi jeg ikke troede, at hun endnu kunne taget vandet. Vandet bliver taget og det er virkelig den mærkeligste følelse men det fører heldigvis til, at hun nu vil gå med til, at jeg er 3 cm åben! Klokken er knap 11, da vi tager derfra for at tage hjem og vente på veer.

Inden vandet blev taget, havde vi planer om at tage på cafe men en følelse af vand der siver ned i en ble, der er i et par kæmpe hospitalsunderbukser gør, at jeg ikke lige føler for at være ude blandt andre mennesker. Så vi kører bare forbi vores yndlingscafe, hvor Mathias henter frokost og fastelavnsboller til os. Man skal jo ha’ energi til sådan en fødsel!

Efter at have spist det, går jeg i bad med en snigende fornemmelse af, at der går lidt inden jeg får sådan et igen og så ligger vi os ind i sengen og skal forestille at sove. Jeg kan hverken sove eller slappe særligt meget af selvom det jo er det man “skal” i den første fase af fødslen. For jeg begynder at mærke hvordan plukveerne skifter til mere rigtige veer. Godt nok stadig uregelmæssige og ikke særligt kraftige. Ret hurtigt er der gået 2 timer efter vandet er blevet taget og jeg skal derfor ringe til min jordemoder for at give en status. Status er, at det er mig, der ringer roligt og med rigeligt overskud, så vi aftaler, at vi skal ringe når der er mere gang i veerne og de er mere regelmæssige.

Jeg beslutter mig for at sidde og hoppe på min pilatesbold, fordi jeg har læst at det skulle få hovedet mere nedad og jeg sidder der i fem minutters tid. Imens jeg sidder der, hører vi begge to et smæld, der lyder som om det kommer inde fra min krop og undrer os over hvad det er. Lidt efter rejser jeg mig op og idet jeg rejser mig løber det ud med fostervand, så alt mit tøj bliver gennemblødt. Mathias kommer med håndklæder og forsøger at tørre op men det hjælper ikke rigtigt noget, fordi der bare bliver ved med at komme noget ud. Så efter at have brugt en hel del håndklæder står jeg de næste 10 min ude i badet imens der løber hvad der føles som flere liter fostervand ud.

På et tidspunkt er der så lang tids pause imellem vand der løber ud, at jeg kan få endnu en kæmpe ble på og så kommer veerne. Endnu en gang må jeg erkende, at man virkelig ikke er i tvivl når det er rigtige veer og ikke bare plukveer. For fuck, de bider og jeg får mere end en gang fremstammet: “Hvorfor fanden får man flere børn!?!” Klokken er ved at være 15 og jeg begynder at være klar til at komme ud på sygehuset for at få “hjælp” af mine jordemoder. Så Mathias ringer (imens jeg råber i baggrunden) og han aftaler med hende, at vi skal mødes på Skejby en time senere.

Du kan læse tredje og fjerde del af Zoeys fødselsberetning her og her.