Plukveer fra helvede, træthed og en krop, der er øm!

22. januar 2020 0 Af Line

Den berømte (og stressende) terminsperiode er i gang og min app viser 14 dage til termin, så derfor er det tid til endnu en update på hele det her graviditetssjov!

Jeg kan også love, at det bliver den sidste, for overskuddet er de fleste dage ikke til meget andet end at ligge på sofaen og gennemgå Dr1 og Dplay for alt, der bare er den mindste smule interessant. Overskuddet er blevet væk et eller andet sted imellem timelange møder med “herlige” plukveer og en krop, der ikke rigtig vil sove før alt for sent. Det er sjovt, hvordan kroppen er klogere end en selv. For jeg havde en stærk overbevisning om, at de første uger efter nytår skulle bruges på at gøre det sidste arbejde færdigt og så ville jeg også ha’ tid til et par uger med (selvvalgt) afslapning, hvor jeg kunne hente Molly tidligt, bage boller og rigtig nyde tiden inden baby kommer (som man jo skal!)

Men endnu en gang må jeg indse, at min krop er klogere end mig, når den beder om flere daglige lure i stedet for redebygning og arbejde. Og planen om at hente Molly tidligt er helt væk eftersom jeg får ondt af at gå mere end 300 meter og så er en 1,5 times lang tur med flere busser bare fucking hård!

Så jeg kæmper med dårlig samvittighed over, at barnet har lange dage i SFO og Mathias de fleste dage står for alt fra madlavning til at hente/aflevere. Og samtidig skal jeg jo huske at nyde det for når baby kommer….

For når baby kommer? Hvad så?

  • Så får jeg ikke sovet så meget! Nej, men så er det i det mindste en dejlig baby, der er skyld i det og ikke halsbrand, tankemylder, urolige ben, kvalme, plukveer eller 2-3 ture til toilettet.
  • Så kan jeg ikke bare lige smutte ud af døren og afsted! Har du set en højgravid kvinde, der skal ha’ sko på?
  • Så har jeg ikke lige så meget tid/overskud til Molly? Det har jeg sjovt nok heller ikke lige nu, hvor jeg føler mig som verdens mest utilstrækkelige mor.

Jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal nyde lige nu – dagene der farer forbi udenfor i den virkelige verden, imens jeg ligger det meste af dagen på sofaen og føler mig utilstrækkelig og har nærmest daglige tudeture over, hvor fucking træt jeg er af at være fanget i en krop, der ikke kan overskue noget som helst og hvor det meste aktivitet, der varer i mere end 5 min giver mig ondt.

Og det er bare min stakkkels krop. Det værste er følelsen af at have været fanget i en slags psykisk limbo i snart 9 måneder nu. Jeg aner ikke, hvordan den kommende fødsel kommer til at gå og selvom at statistik og diverse opmuntrende kommentarer fortæller mig, at det selvfølgelig ikke kommer til at gå sådan igen, så er min hjerne bare ikke klogere. Den eneste fødsel, som den og jeg har at sammenligne med er en fødsel, der efterlod mig med et fysisk ar og et endnu større psykisk et. Og selvom det er rart snart at kunne slippe ud af den form for fødselslimbo, hvor jeg bare venter på at finde ud af hvordan det hele ender, så betyder det jo altså også. at jeg lige om lidt skal igennem en til fødsel. FUCK! Kan vi ikke bare gå direkte til fedtet, vågen og varm baby på brystet?