Halsbrand, utålmodighed og en fødsel, der nærmer sig…

Halsbrand, utålmodighed og en fødsel, der nærmer sig…

3. december 2019 0 Af Line

30+6 og dermed 10-11 uger tilbage inden lillesøster melder sin ankomst og så er det vel tid til endnu en graviditetsopdatering.

Da jeg var halvvejs og skrev den sidste opdatering, var det helt klart virkelig mest hårdt psykisk at være gravid. Jeg tænker, at det har været en kombi af hormoner og frygten og uvisheden ved en ny fødsel. Det har heldigvis ændret sig for jeg føler, at den sidste måned har været noget lettere psykisk og en stor del af det er helt sikkert, at jeg har fundet en ny slags ro ved tanken om fødslen. Jeg er stadig ikke der, hvor jeg tænker 100% positivt om fødslen men jeg føler, at jeg har fået forberedt mig på flere ting i forbindelse med fødslen ved at snakke med jordemoder og Mathias om både den “gamle” fødsel og den der venter. Så det er virkelig rart at mærke, hvordan jeg har fået det så meget bedre psykisk og nu har mere i hvert fald psykisk overskud.

For det fysiske overskud er der ikke meget af! Jeg har indtil for ganske nyligt “pralet” af både min evne til at kunne både træne og tage min sko på helt uden besvær men det er ændret nu! Min 8 ugers træningsbootcamp for gravide sluttede heldigvis i sidste uge, så nu holder jeg mig til yoga, gang og måske en lille smule styrketræning indtil fødslen. For shit det træning blev hårdt til sidst! Så hvor det psykiske overskud er steget, er det fysiske i den grad faldet! Og på mange måder føler jeg, at jeg er tilbage til de første uger af graviditeten, hvor jeg konstant var sulten men aldrig havde lyst til at spise noget. Forskellen er bare, at hvor det før var kvalmen, der alene tog min appetit, er det den sidste uges tid blevet en skøn kombi af halsbrand og kvalme, der tager en del af appetitten.

Men nu har jeg klaret 7 måneder af det her graviditetssjov så mon ikke også, at jeg lige kan klare de sidste par måneder? Lillesøster har det i hvert fald godt – hun sparker og vokser som hun skal og heldigvis er der ingen tegn på, at hun ikke skulle blive derinde de næste måneder. Hvilket er meget godt for vi mangler stadig at få købt en del, gjort klar herhjemme med puslebord og alt hendes tøj, der skal vaskes. Og så er der lige det der med at skulle på barsel, der ikke rigtig er en barsel, fordi jeg er selvstændig. Så jeg skal også ha’ fundet tid til at gøre en del ting klar, så jeg ikke skal arbejde alt for meget i de første måneder af hendes liv.

Det er en smule stressende, så jeg venter bare på, at det der magiske redebyggeinstinkt kicker ind og tager over for trætheden, så jeg får energi til at få ordnet det hele!