Nemt at være en god far – svært at være en god mor!

Nemt at være en god far – svært at være en god mor!

29. oktober 2019 5 Af Line

I lørdags var jeg til et event for gravide i Odense og havde derfor fået sneget mig til både at sove der fra fredag til lørdag og lørdag til søndag!

Det var virkelig skønt og et år siden, at jeg sidst havde været ude flere dage for mig selv. Så jeg tænkte, at det var på tide på gøre det igen og især fordi at lillesøster jo snart melder sin ankomst.

Jeg har altid elsket mit eget selskab og for mig er der langt fra alenetid til ensomhed. Den manglende alenetid var også en af de sværeste ting ved at blive mor og jeg husker tydeligt allerførste gang, jeg tog afsted alene til yoga, da Molly var helt lille.

Efter at hendes mad havde forladt madpakkerne og sat i køleskab, så far kunne gi’ mad, gik jeg afsted mod bussen.

Eller det vil sige, at jeg nærmest løb (altså så meget som mit underliv kunne klare) ned til bussen.

Det var den mest fantastiske følelse i hele verden at komme ud helt for mig selv og kun skulle tænke på mig. Selvom at jeg i realiteten brugte en del mental energi på at tænke på hvordan det gik derhjemme.

Og i dagene efter levede jeg nærmest af den oplevelse, når jeg kæmpede mig igennem det sindssygt hårde liv som nybagt mor!

Og nu har jeg endnu en oplevelse af frihed at tænke tilbage på, når baby og amning kommer til at fylde alt om 3 måneder.

Det er vildt at tænke på! Jeg har siden Molly blev født for 6 år siden, været ude med overnatning for mig selv 6 gange! 6 gange!

Mathias har sovet ude alene så mange gange de sidste 6 år, at jeg slet ikke gider at gå i gang med at tælle. Udover det, har han også været afsted i halve og hele dage et utal af gange mere end mig!

Men alligevel er det mig (og kun mig), der skal høre for, at det er synd for Molly, hvorfor har jeg overhovedet det behov som mor og det er også synd for Mathias, at han skal “passe” sit eget barn og så videre. Måske ikke direkte men det er det kulturen skriger i ansigtet på mig!

Og Mathias (og alle andre fædre) bliver både opmuntret og støttet i, at de selvfølgelig skal leve deres liv videre selvom, at de har fået børn. De skal helst ikke tage for meget barsel, for hvad vil det ikke gøre ved deres karriere? Huske deres venner, for det skal man jo! Passe på sig selv, for det er jo hårdt at være far! Ikke nok med det, så er de jo helt fantastiske fædre, hvis de bare skifter en ble eller går en tur med barnevognen!

Men mødre? Vi skal være et eller andet overnaturligt væsen, der både går hjemme med vores børn de første 2 år (for du vil vel ikke sende dit barn i vuggestue?) samtidig med, at vi skal arbejde mindst 37 timer (for du vil vel ikke bare gå derhjemme og være doven?) Vi må ikke amme vores børn for meget eller ha’ lyst til at sove sammen med dem, for vi må ikke være for overbeskyttende! Samtidig må vi heller ikke give flaske og tage afsted på ferie uden vores børn, for vi elsker vel vores børn?

Det er bare nemt at være en god far/mand og pisse svært at være en god mor/kvinde!

Heldigvis kan vi sige fuck it til kulturen og finde vores egen måde at være en god mor på, som måske både inkluderer langtidsamning, arbejde, tid for os selv og selvfølgelig en masse kærlighed.

Disclaimer: For at jeg ikke får diverse manderettighedstyper efter mig, så gentager jeg lige, at det er kulturen, jeg er sur på. Ikke mænd! Jeg elsker mænd eller jeg elsker i hvert fald min mand, som er et styks meget moderne dejlig far, der altid opmuntrer mig til at være mere end nogens mor! Så er det på plads!