Så skal jeg ha’ 6 bananer!

Så skal jeg ha’ 6 bananer!

12. september 2019 0 Af Line

Indrømmet – vi har haft det for nemt det sidste år. Molly har været dejligt selvstændig, de værste følelsesudbrud har været et overstået kapital og så har vi jo ligesom kun haft et barn. Udover det har jeg haft det godt – ingen depression og nogenlunde overskud.

Alt alt alt for nemt!

Og det er som om, at Molly har luret den eller også er hun bare startet i skole og så er drømmen om lillesøster pludselig blevet alt for virkelig alt for hurtigt.

Hvor vi for ganske kort tid siden havde et barn, der nogenlunde kunne regulere sit eget følelsesliv, kunne nærmest alt selv og i hvert fald IKKE gad at hænge alt for meget hos mor og far.

Så har vi i de sidste uger fået et barn, der igen er som en 3-årig og selvom at jeg har 110% forståelse for, at skolestart og kommende lillesøster kan fucke med selv den bedste, så er det fandme hårdt.

For hun opfører sig seriøst som en 3-årig. Her havde vi lige vænnet os til at hun rimelig hurtigt kunne omstille sig, hvis hun ikke fik det rigtige morgenmad, hendes yndlingstøj ikke var rent eller hvis der var noget, der ikke lige gik som hun ville. Så kunne hun rimelig hurtigt blive sur og god igen.

Men nu!

SHIT!

Der er sindssyge følelsesudbrud over alle ting!

Alle ting!

Og så har hun et enormt stort behov for at være helt tæt på mig men samtidig kan jeg ikke gøre noget rigtigt.

Det endte med, at jeg i går eftermiddags helt seriøst ikke vidste, hvad jeg nu havde gjort og spurgte helt ynkeligt: “Øhm. Hvorfor er du så sur på mig? Hvad har jeg gjort?”

Nå ja, så sluttede vores aften med at jeg skulle putte hende og hun var sulten. Så hun skulle gå ned og hente 1 stykke frugt (altså 1 stykke frugt!), hvorefter hun så meget forurettet kommer op med en kæmpe vandmelon🤣 Jeg forsøger på min mest tålmodige måde at forklare hende, at det altså ikke er et stykke frugt og vi ikke skal til at skære vandmelon ud men at vi selvfølgelig kan få noget af den i morgen eftermiddag. Det bevirkede så bare, at hun klemte vandmelonen endnu mere ind til sig imens hun skreg: “jeg vil ha’ vandmelon!”

Jep! Det var sjovt men fik hende overbevist over at bytte vandmelonen ud med noget andet. Svaret blev så: “så skal jeg ha’ 6 bananer” og hun hentede 6 bananer, lagde dem fint op (som på billedet og ja, hun blev sur over, at jeg tog billedet) og begyndte at spise dem en efter en som en meget vred lille abe. Hun kunne så kun spise 2,5 men altså 🤣

Det er seriøst det hårdeste ved at være forældre. Altså ikke lige det med de 6 bananer men det der med at skulle bære både sin egen følelser og barnets følelser. For det gør man jo! Og lige nu har jeg rigeligt med mine egne følelser omkring den kommende fødsel og det at være gravid. Så det føles næsten umuligt at komme igennem de her dage.

For ligesom alt andet, er de her dage med ekstreme følelsesudbrud jo bare en fase. Jeg tror bare, at jeg var blevet lidt for vant IKKE at skulle takle 10-15 store kriser hver dag!