Her går det (sgu meget) godt

Her går det (sgu meget) godt

19. august 2019 0 Af Line

Hvis man nogensinde skal evaluere på sit forældreskab, så virker lige nu som et godt tidspunkt: første barn er 6 år (om to dage) og startet i skole og andet barn er næsten 50% færdigbagt.

Behøver man overhovedet at vurdere, hvor godt det går med ens forældreskab og er det egentlig ikke en smule mærkeligt (læs: selviscenesættende) at skrive et helt indlæg om det?

Det er det måske!

Men jeg har tænkt mig at gøre det alligevel så here goes:

Molly var omkring et år gammel, da jeg gik i en støttegruppe med andre kvinder, der også havde fået en fødselsdepression. En dag fik vi til at opgave at finde ud af, hvad der var godt ved vores moderskab. Hvad var så dejligt, som vi havde troet, det ville blive?

Mit svar kom nogle dage efter hjemme i vores køkken: Molly legede på gulvet, imens hun dansede til musikken, der spillede fra vores lille radio. Jeg stod og vaskede op og Mathias var inde i stuen. På et tidspunkt gik jeg forbi Molly for at komme ud af køkkenet og i det øjeblik slog det mig: alt var i det øjeblik som jeg havde forestillet mig, at livet som familie ville være.

Jeg oplevede en intens følelse af lykke midt i hverdagens kaos med opvask, madlavning og rod! Det var det her, jeg havde kæmpet i et år for at se! At mit moderskab indeholdte andet end mørke følelser men endnu mere, at vi havde formået at give Molly et hjem fuld af kærlighed og tryghed på trods af vores svære start!

Ideen til det her indlæg kom i en lignende åbenbaring i Ikea for nogle uger siden: vi havde spist hotdogs og Molly skulle selvfølgelig udnytte, at de endelig har fået vegansk soft ice i Ikea, så det skulle være hendes dessert!

Måske er det de der graviditetshormoner, der gjorde at jeg næsten var ved at tude, da jeg så mine to yndlingsmennesker stå i kø til softicemaskinen. Jeg så hvordan Mathias kærligt nussede Molly i håret, imens de ventede og jeg så hvordan Molly helt selv lavede sin is og stolt fremviste den til mig.

Der gik det op for mig: her hos os går det sgu godt, fordi VI som forældre har gjort det godt! Hvis der er noget, der fucker med ens selvtillid som mor, så er det fandme en fødselsdepression. Og hvor har jeg mange gange i de sidste 6 år, forestillet mig alle mulige grumme ting om, hvad min fødselsdepression ville gøre ved Molly, hendes udvikling og hendes selvværd. Hvor har jeg tvivlet på alle beslutninger om mit moderskab og hvor har jeg brugt alt for meget tid på at lytte til alle andre end mig selv!

Det er slut nu, for jeg kan se, at alle vores beslutninger omkring Molly har resultereret i et omsorgsfuldt barn, der hviler i sig selv og har en helt klar mening om hvad hun vil og ikke vil. Det er på trods (eller måske på grund) af rod, opvask og til tider virkelig lidt overskud. Vi bruger altid vores overskud på hende og på at skabe et hjem fuld af kærlighed og tryghed.

Hvis bare jeg havde vidst det for 5 år siden, da jeg stod med alt min tvivl og selvbearbejdelse, men nu ved jeg det! Molly er mere end okay, vores familie er kommet godt igennem de der sindssygt svære år og jeg er landet sikkert i mit moderskab. Så jeg ved, at vi er mere end klar til, at lillesøster melder sin ankomst i februar men endnu vigtigere, så ved jeg, at jeg og vi kan klare det, hvis der skulle komme endnu en fødselsdepression.