Når privatlivet IKKE er en by på Gran Canaria

Når privatlivet IKKE er en by på Gran Canaria

22. juni 2019 0 Af Line

127 dage var der, da vi bestilte ferien til Gran Canaria og en regnfuld nat/tidlig morgen for lidt over 14 dage siden, var det endelig tid til at tage afsted!

Planen var at løfte en sovende Molly ud i bilen, så hendes dag IKKE startede kl 4.30, men hun vågnede meget begejstret, så snart Mathias tog hende op for at løfte hende ud i bilen.

Så vi startede dagen med høj musik hele vejen til lufthavnen og efter en lille smule stress over noget automatisk bagageaflevering, der drillede, gik vi endelig igennem sikkerhedskontrollen. Noget Molly både havde frygtet og ventet spændt på.

Det var derfor lige dele skuffelse og lettelse for hende, da damen gav hende et simpelt tak og hverken tilkaldte politi eller narkohunde for at gennemgå hendes fuglerygsæk, som hun har fået af farfar. Næste gang bliver hun nødt til at tage hendes dolk og en pose flormelis med 🤣 så vi kan få noget spænding.

Tiden inden afgang gik overraskende hurtigt og endelig var vi på vej. Turen derned gik laaangsomt og vi var flere, der var en smule utålmodige. Især da vi opdagede, at alt det vi havde downloadet inde i Netflix ikke virkede på grund af en manglende opdatering.

Frem kom vi og efter bilafhentning, en mislykket frokost på et (lukket!) vegansk sted og en handletur, var vi endelig fremme ved hotellet.

På vej mod Gran Canaria

Efter at have tjekket værelset ud og barnet udbrød: “Prøv og se den her mega seje telefon!” til en fastnettelefon, var vi andre officielt ældgamle men også mere end klar på første badetur.

Dagen sluttede alt for sent (men godt) med et rødt valgresultat og et barn, der var mere end klar til at ferien rigtig skulle gå i gang.

Efter at have sagt hej til Lollo og Bernie i miniland næste morgen og sunget med på en skøn svensk-dansk-norsk sang om dem, var vi klar til mere badning.

Og sådan gik de første dage af ferien. Sige hej til Lollo og Bernie, kramme Lollo og Bernie, synge med Lollo og Bernie, danse med Lollo og Bernie og læse med Lollo og Bernie efterfulgt af først svømning i poolen og så i havet.

I de første dage af ferien opdagede vi to ting: 1) døren til toilettet kunne ikke lukkes helt og heller ikke låses, hvilket jo med børn betyder 0% privatliv. Og vi ved jo alle sammen, at toilettid burde være enhvers forældres mulighed for 2 mins ro. Så sæt nu en lås på det toilet, Spies!

2) Familieferie med en knap 6-årig er IKKE og jeg gentager IKKE en ferie, hvor der hverken kan læses, høres lydbog eller laves en smule yoga midt på dagen. Og jeg erkender, at det fuldstændig er vores egen skyld. Jeg var fx. blevet tilbudt en 1/2 times, men jeg ville altså med. For selvom, at jeg virkelig værdsætter alenetid og forældretid, så er jeg også så barnlig, at jeg rent faktisk synes, at det er sjovere at lege i poolen end at ligge og høre lydbog alene. Og derfor kan en charterrejse med en knap 6-årig, der stadig synes, at hendes forældre er fantastiske (for det meste) ikke være anderledes. Men damn, det var intenst.

Vi holdte to dages pause fra det intense Lollo og Bernie-liv, hvor vi brugte den første dag på en tur ude på vandet for at se delfiner.

Men på trods af, at vi har været kærester i over et årti, havde jeg åbenbart ikke fanget at Mathias let bliver søsyg, men efter 5 mins sejltur og et blik, der kunne dræbe, lærte jeg så det. Jeg havde bestilt turen og havde åbenbart ikke undersøgt nok, hvad det var for en slags båd. (læs: det var en rimelig hurtig en af slagsen!) Vi kom langt ud på vandet, hvor vi holdte stille og så på en masse nuttede delfiner og imens vi gjorde det, blev jeg også søsyg. Så resten af turen gik med, at Molly på sin egen mærkelige måde, heppede på sine forældre for at de skulle kaste op i de hvide søsygeposer. Jep! Der går lidt inden vi skal på sejltur igen!

Dagen efter vores sejltur, tog vi afsted til den anden siden af øen, hvor der er koldere og dermed færre turister. Det var vildt at se, hvor frodigt der er på nordsiden af øen i forhold til sydsiden, hvor vi var og hvor langt de fleste turisthoteller er. Vi kørte op i bjergene og brugte en del tid på at studere de virkelig mange øgler, der er der. Vi skulle også have set midten af øen men vi (læs: barnet) var lidt træt af tur, så vi kørte tilbage til hotellet.

Den allersidste dag på Gran Canaria blev brugt på at få det allersidste ud af poolen, havet og så nåede vi også at kramme Lollo og Bernie en sidste gang!

Turen hjem gik rimelig smertefrit og kl 22. sidste onsdag, var vi igen hjemme i Aarhus.

Så var er så konklusionen efter en charterrejse på Gran Canaria med en knap 6-årig?

Gran Canaria er en virkelig virkelig flot ø og klimaet er perfekt: ikke for varmt eller for koldt. Der var omkring 22-25 grader alle dage og det var helt tilpas. Befolkningen dernede er virkelig venlige og meget glade for børn. Fx. fik Molly tre slikkepinde, da hun en dag købte en is. Det blev hun meget glad for og snakker stadig om det. Vi boede på et hotel (Ocean Beach Club, Playa del Cura) lige ned til vandet, hvor der var det meget populære miniland med Lollo og Bernie. Hotellet var meget rent og værelset var fint og rummeligt (altså borset fra den manglende lås til badeværelsesdøren).

Så udover at vi voksne godt kunne have brugt lidt mere ro nogle dage, så havde vi en dejlig ferie, hvor Molly havde en fest hver dag! Og når barnet er glad, er forældrene glade!

På delfintur inden to af os blev rigtig søsyge

Jeg har skrevet mere om vores ferier og fordele og ulemper ved de forskellige ferietyper her.