Taknemmelighedstirsdag juni

4. juni 2019 0 Af Line

I nat smutter vi til Gran Canaria men jeg skynder mig lige at skrive de 5 ting ned, som jeg er taknemmelig for lige nu:

  1. Gran Canaria. Ja ja, jeg ved det. Den har været på med på mange lister. Men nu er det altså i morgen ved den her tid (omkring kl. 14), at vi er landet på Gran Canaria. Og jeg glæder mig så vildt til en helt uge kun med mine 2 yndlingsmennesker uden arbejde, vasketøj og stress! Hvis jeg er rigtig modig, får jeg også testet mine nye spanskevner.
  2. Det er sommer. Min yndlingsårstid er endelig helt officielt her!
  3. Vi har været totalt haveagtige og fået plantet grønkål, tomater, agurker og radiser. Så må vi se om vi får mad ud af det.
  4. Jeg har endelig fået lanceret mit nye projekt i min virksomhed efter mange måneders arbejde og en masse ting, der selvfølgelig drillede.
  5. Den nye veganske café Elmely her i Aarhus, der åbnede i maj. Deres kager er så lækre og det er præcis sådan en café, jeg har manglet i Aarhus.