Hvad har hjulpet mig? Del 3: Antidepressiv medicin

Hvad har hjulpet mig? Del 3: Antidepressiv medicin

24. maj 2019 0 Af Line

Forleden dag læste jeg en artikel om antidepressiv medicin i det nyeste nummer af bladet Psykologi. Så jeg tænkte, at det var tid til at fortælle om mine erfaringer med pillerne, der har fået det misvisende navn: lykkepiller. Et mere korrekt navn ville være: “gør-livet-tåleligt-piller”.

Min historie med pillerne startede i sommeren 2015 efter en periode, hvor jeg havde haft det rigtig dårligt i et stykke tid. Selvmordstankerne kørte rundt i hovedet på mig, jeg sov ikke på grund af tankemylder og jeg havde virkelig svært ved at overskue noget som helst.

Jeg havde taget mig sammen til at få en tid til lægen for at få (mere) hjælp og finde ud af hvad der helt præcist var galt med mig!

Cirka 5 min inde i samtalen med min læge efter, at jeg havde fortalt ham om det hele, foreslog han “lykkepiller” og selvom, at han straks forklarede at de ikke gjorde en lykkelig, slog han også fast, at de virkede. De virkede i de fleste tilfælde for “sådan nogle som mig”. Folk med svære depressioner!

Men “lykkepiller” passede bare ikke lige ind i mit selvbillede. For de var vel kunstige hormoner og de er jo ikke gode. Det var vel også derfor, at jeg for længst var stoppet med p-piller. Tanken om at jeg skulle lade et produkt fra den onde onde medicinalindustri ind i min hjerne var ikke just noget, der gjorde mig glad. Kunne jeg for helvede ikke bare drikke lidt flere grønne smoothies eller gå en ekstra tur ved vandet?

Og selvom at jeg godt kendte svaret på det, nemlig et stort rungende nej, så var jeg ikke overbevist! For ville man ikke blive afhængig af dem? Skulle jeg så for evigt påvirke min hjerne med medicin? Og havde ham der Peter (Gøtzsche) ikke også sagt, at det ikke var godt? Tager en økologisk veganer virkelig medicin, der jo godt kan undværes?

Eller kunne det undværes? Det var spørgsmålet! Jeg sagde ja tak til en recept på medicinen med krav om, at jeg samtidig fik en henvisning til en psykiater, så jeg endelig kunne få ordentlig besked på, hvad jeg fejlede.

Jeg havde recepten i nogle dage og de dage blev brugt på en helvedes masse angst og skam. Så meget skam! Jeg skammede mig over, at jeg var sådan en svag person, der ikke kunne klare en smule depression selv. Og så var jeg fuldstændigt lammet ved tanken om, hvad de ville gøre ved min hjerne!

Men jeg vidste jo også godt, at jeg ikke kunne blive ved med at ha’ det sådan her særlig lang tid mere. Jeg var simpelthen kommet til et sted, hvor jeg var bange for mig selv. Bange for hvad jeg ville gøre ved mig selv, hvis jeg ikke snart fik det bedre!

Så pillerne blev hentet og den første blev efter timers tøven endelig taget! Den første uge var ikke super sjov og jeg brugte det meste af dagene på at ligge ned, fordi jeg var så svimmel. Og det fremmede ikke ligefrem pillernes sag. For hvis de virkelig var gode for min hjerne, hvorfor havde jeg det så ikke godt?

Pillerne gjorde aldrig, at jeg fik det godt men jeg fik det tåleligt. Efter en uges tid begyndte de at virke og pludselig sov jeg virkelig godt! Søvnen eller pillerne eller en kombination gjorde, at tankerne ikke kom med 120 km i timen mere og overskuddet begyndte lige så stille at komme tilbage!

Og med overskuddet tilbage kunne jeg begynde at gøre alle de ting, der var gode for mig og som gjorde mig glad! Jeg begyndte igen på yoga regelmæssigt og gik for alvor i gang med at meditere.

Et år og tre måneder efter at jeg begyndte på medicinen, var jeg trappet ud af den. Min psykiater havde “godkendt”, at jeg var rask fra depressionen, hvilket også var det jeg selv mærkede. Jeg var (og er) stadig ikke helt mig selv, men jeg stoppede med at være deprimeret på et eller andet tidspunkt i 2016! Det ved jeg, fordi at jeg igen begyndte at glæde mig til ting. Små ting som lækker aftensmad, en yogatime eller alenetid med Mathias! Endnu mere vigtigt glædede jeg mig til fremtiden og alle de dejlige ting, jeg igen var sikker på, at der stadig ventede på mig!

Det var min historie om de såkaldte lykkepiller! De gjorde mig langt fra lykkelig, men de gjorde mit liv tåleligt og de hjalp i en tid, hvor jeg ikke kunne se andre muligheder.

Du kan også smutte over og læse om hvordan meditation og samtaleterapi også har hjulpet mig!