Hvor hårdt kan det være?

Hvor hårdt kan det være?

15. april 2019 0 Af Line

Hjemme ved os har Mathias, lige siden Molly var lille, været den, der tog mest med til de der steder, hvor vi regnede med, at der ville være meget larm og mange mennesker: storcentre, legeaftaler og børnefødselsdage! Larm og eller mange mennesker er nemlig ikke noget, jeg er super vild med og min krop kvitterer som regel med kvalme, hovedpine og svimmelhed. Og hvis det er helt galt (læs: alt for lang tid) bliver mine ben også mærkelige og jeg får svært ved at huske sådan cirka alt!

Sådan har det egentlig altid været og Molly virker til, at hun synes, at det er helt fint, at Mathias gør det og jeg så gør noget andet!

Men i går ventede endnu en børnefødselsdag med pirattema (derfor det billede) og jeg havde lige fra, at vi fik invitationen besluttet mig for at jeg ville tage den! Mest fordi jeg kunne fornemme at Mathias trængte til et par timer alene men egentlig også fordi, at jeg følte mig stærk nok til det!

Jeg stillede mig selv spørgsmålet: “Hvor hård kan en børnefødselsdag på to timer overhovedet være?”

Til at starte med klarede jeg det egentlig overraskende godt på trods af børn, der løb rundt om bordet, børn, der larmede for vildt og voksne, der snakkede!

Efter den første time begyndte min krop at fortælle mig, at den havde fået nok!

Først havde jeg bare virkelig svært ved at følge mig i samtalen, hvilket resulterede i, at jeg bare sad lidt for mig selv. Og så kom hovedpinen efterfulgt af kvalmen og svimmelheden!

Heldigvis (og godt timet af min krop) sluttede festen også der og vi tog hjem! Jeg ved fra tidligere situationer som den her, at havde festen varet bare en time længere ville konsekvenserne havde været større både i går men også i dagene efter!

I dag er jeg træt og en smule mere distræt end ellers men jeg er faktisk stadig glad for, at jeg tog med!

For en af de alle sværeste ting ved at ha’ en belastningsreaktion er, at jeg altid skal være meget omhyggelig med, hvad jeg vælger at tage med til
(og dermed også altid gå glip af noget) men samtidig også være sikker på, at jeg kan få slappet af bagefter!

Så i går gik jeg direkte hjem og sov i 1,5 time og jeg ved, at det var helt nødvendigt for at jeg kunne komme igennem resten af dagen i går og for at dagen i dag ville blive god! Havde jeg ikke kunnet det, ville jeg aldrig havde valgt at tage med.