Jeg skal ALDRIG bo i rækkehus!

Jeg skal ALDRIG bo i rækkehus!

22. marts 2019 8 Af Line

Vi havde ikke været kærester særlig lang tid før jeg med afsky i stemmen sagde: “Har du boet i rækkehus? Men ikke sådan et hvor alle huse ligger på en række og er helt ens?”

Hans svar var gruopvækkende: “Øhh jo, det har jeg!”

Mit svar tilbage: “Ha, jeg skal ALDRIG bo i rækkehus. Det er så grimt, så borgerligt og så…. Det er STEDET, hvor alle drømme går hen og dør. Rækkehus rimer på forudsigelighed, ingen sex, ingen kærlighed og verdens mest nedern liv.”

Gæt hvad jeg gjorde i weekenden?

Jeg flyttede i et vaskeægte rækkehus med snorlige rækker af huse, så langt øjet rækker i en forstad til Aarhus!

Og jeg lever stadig ? 

De siger, at man godt må skifte mening, få nye proriteter og blive klogere!

Jeg har gjort alle tre ting men ikke i den rækkefølge!

For jeg er startet med at blive klogere. Ja! Men ikke på rækkehuse – de har ikke ændret sig meget i de sidste 12 år.

Men på mig selv! Du har måske gættet, at jeg aldrig sådan helt ægte helt inde inderst har haft noget i mod rækkehuse. For hvordan skulle en bestemt slags bolig kunne vække så stærke følelser? Altså med mindre at det er fordi, at den trigger noget dybere.

Gjorde tanken om at bo i rækkehus så det for mig?

Øhh ja! Og har jeg gået i virkelig mange år og været helt overbevist om at rækkehuset var problemet i løsningen om et godt liv for mig?

Jep!

Det viser sig ved meget arbejde med mig selv, at mit problem med rækkehuse aldrig har været rækkehusets skyld!

Måske har det i virkeligheden til dels været en “ræven og rønnebærrene” situation for mig. For hvis der er noget, jeg forbinder med rækkehuse er det kernefamiliens forudsigelighed. Og sådan en familie har jeg aldrig haft! (eller det har jeg måske nu?)

Og så har det helt klart også været et spørgsmål om, at jeg aldrig har været super begejstret for stilhed. Og det er der rigeligt af i et rækkehuskvarter!

Uanset hvad det er, er det rimelig tydeligt at hele rækkehuslivet trigger et eller andet i mig.

Gør det stadig det? Ja, for helvede! Så sent som i går aftes, hvor jeg var ved at få et mindre angstanfald af stilheden!

Ligesom jeg har været ved at fortryde vores beslutning en million gange den sidste måned!

Men jeg gjorde det sgu! Jeg er flyttet i rækkehus! Helt derud hvor bussen har endestation og hvor der er virkelig virkelig stille!

I et rækkehus, der ligner alle de andre og jeg er allerede svært begejstret for det!

  • Begejstret for mere plads uden særlig meget mere i husleje
  • En have uden et hus (som vi i øvrigt ikke har en udbetaling til!)
  • Udelys. Seriøst? ??? 
  • Og stilhed!

Men mest af alt er jeg begejstret for, at jeg har fundet ud af at rækkehuset IKKE er stedet, hvor alle drømme går hen og dør! Det sted findes slet ikke…