Top 5 forældreserier

Top 5 forældreserier

21. marts 2019 0 Af Line

Vi elsker serier herhjemme og vi følger med i virkelig mange og det gjorde vi egentlig også før, at Molly blev født. Men der er helt klart kommet en helt ny slags serier til vores liste siden Molly blev født og det er selvfølgelig serier, der handler om livet som forældre.

Så jeg tænkte, at jeg ville dele de 5 bedste med dig, hvis du også gerne vil se andre forældre fucke op ?

  1. Better Things (2016) – den handler om en enlig mor, der er alene med tre børn. Den er virkelig sjov og Pamela Adlon, der spiller moren gør det virkelig godt! Der er kommet 3 sæsoner af den indtil videre.
  2. Catastrophe (2015-2019) – en britisk serie, der handler om livet i en børnefamilie i London. Der er nogle geniale karakterer med deri og så er der flere meget genkendelige scener fra livet som forældre. Den 4. og sidste sæson er netop kommet.
  3. Single Parents (2018) – serien følger 5 singleforældre, der har fundet sammen for at klare livet som forældre. Det er helt klassisk amerikansk feel good tv, når det er bedst. Og så er
    Leighton Meester, der spiller Blair i Gossip Girl, med i serien. Den første sæson af serien er i gang nu.
  4. Workin’ Moms (2017) – en serie om nybagte mødre, der kæmper med at få familieliv og karriere til at gå op i et. Vi har kun set et par afsnit af den men indtil videre tegner det godt! Der er kommet 3 sæsoner indtil videre.
  5. Modern Family (2009) – serien har måske ikke på samme måde et fokus på forældrelivet men den fortjener alligevel en plads på listen, fordi den viser flere måder at være familie på og så er alle karakterer stadig sjove efter 10 år! Den 10.sæson er i gang nu og det tyder på, at vi får lov at få en 11.sæson af serien også!