Far er fantastisk!

Far er fantastisk!

6. marts 2019 0 Af Line

“Nå, men så er det vel også ved at være tid nu. Er det ikke også dejligt, at han skal starte igen?”

Det er spørgsmålet fra en anden mor i min mødregruppe, da jeg fortæller, at Mathias snart skal på arbejde igen efter 3 måneders barselsorlov, hvor vi har været hjemme sammen.

Det eneste jeg kan komme i tanke om at svare er: “Øh jo, det er da dejligt at vi nok ikke kommer til at købe (og spise) lige så meget lækkert brød fra Emmerys.”

Og det er sandheden. Det er ikke en eller anden måde at få vores fælles barsel til at lyde fuldstændig idyllisk og perfekt.

For med både fødselsdepression, søvnmangel og en baby, der ligesom alle andre babyer krævede alt vores opmærksomhed, så var vores fælles barsel pisse hård!

Men vi var der sammen – vi gik igennem det sammen både de nuttede øjeblikke, som da hun smilede første gang og de hårde nætter, hvor hun vågnede næsten hver time.

Ærlig talt har jeg virkelig svært ved at forestille mig, hvordan jeg ville have klaret at være alene med Molly 8 timer hver dag i de første måneder.

Og så er der en helt anden grund, som for mig nok er den vigtigste grund til, at jeg er så glad for vores beslutning om fælles barsel.

Forholdet imellem Molly og Mathias som så tidligt var så stærkt og som selvfølgelig stadig er det og jeg er sikker på, at en stor del af grunden til det er, at han fra start både var der til de sjove ting og de mindre sjove ting.

Det betyder virkelig noget – det betyder, at han aldrig har været en sjov onkel-forælder for hende men i stedet har vi været lige forældre. Vi siger begge to nej og ja. Vi er begge to hjemme med hende, når hun er syg og så er vi begge to med til fødselsdage, juleafslutninger i børnehaven og alle de andre sjove ting!

Selvfølgelig har vi også vores forskellige styrker (og svagheder) som forældre og Molly ved godt, at jeg altid er klar til en dansefest i stuen, hvor Mathias er meget bedre til at tage de der lange ture en søndag, hvor en tur i Silvan og i Føtex kan være det vildeste for Molly.

Jeg takker mit 16-årige jeg for at vælge en far til mit barn (og mine fremtidige børn), som med som meget nærvær, kærlighed og omsorg gik ind i forældreskabet og som altid vil være der uanset, hvad der sker!

Har han sine svagheder? Jep! Ligesom mig og alle andre forældre. Men at have svagheder gør ikke en til en dårlig far (eller mor)! Det gør ham (og os andre) til et vaskeægte menneske, der altid vil forsøge at gøre alt, hvad han kan for, at Molly har det godt!

Så derfor er (Mollys) far fantastisk!