Den bedste og værste dag i mit liv! Del 1

Den bedste og værste dag i mit liv! Del 1

4. januar 2019 0 Af Line

Jeg husker den stadig helt klart! Dagen før dagen, der både blev den bedste dag og den værste dag i mit liv!

Det er tirsdag den 20.august 2013! Jeg er gået 13 dage over tid og har brugt de sidste dage på at gå til kontrol på sygehuset for at være sikker på alt stadig er som det skal være med baby i maven!

Og det er det! Alt er fint! Baby har det åbenbart bare lidt for godt derinde!

Men planen er en hjemmefødsel! En hjemmefødsel, som jeg har planlagt og glædet mig til hele graviditeten. Grænsen for at få lov at føde hjem er ved 14 dage over tid.

Så jeg vil virkelig gerne ha’ den her baby til at komme ud, så jeg stadig kan føde hjemme!

Jeg snakker med min jordemoder om morgenen den 20. og hun forsikrer mig om, at hun altså godt tør føde med mig hjemme selvom jeg går et par dage over de 14 dage, nu hvor alting ser helt fint ud!

Vi aftaler alligevel, at jeg skal se om jeg ikke kan hjælpe baby lidt på vej! Så jeg får en tid hos en akupunktør, som skulle kunne sætte fødslen i gang.

Og det virker!

Vi er lige gået i seng omkring kl 23, da jeg mærker den første ve!

De kommer virkelig hurtigt og de gør pisse ondt!

Min kæreste får ringet til jordemoderen (som lige vil sove lidt og så komme) og får gjort vandet i fødekarret klar til mig!

Jeg er rimelig afslappet i det varme vand indtil jordemoderen kommer.

Og da hun undersøger mig, er jeg allerede 7 cm åben (der er klokken nok 5 om morgenen) og vi snakker om, at baby nok bliver født om morgenen så.

Men da hun lidt efter lytter til babys hjerte, synes hun, at det lyder uregelmæssigt. Så vi aftaler, at jeg skal op af vandet, så hun bedre kan lytte.

Det gør jeg, men nu er veerne helt sindssyge og jeg kan slet ikke være i dem. Måske fordi jeg også er virkelig træt på det her tidspunkt!

Hun synes stadig, at hjerterytmen er uregelmæssig, så vi beslutter at tage på sygehuset for en sikkerheds skyld!

Omkring kl. 8 kommer ambulancen og turen til Skejby sygehus er smertefuld. Jeg lægger spændt fast på ryggen, hvilket virkelig ikke er den bedste stilling, når man har veer!

(Du kan læse 2. del af min fødselsberetning her.)

En uge før Molly blev født.